NB Bornholm skulle tirsdag prøve kræfter med 2. divisionsholdet HIK (Hellerup Idræts Klub), da de to hold mødtes i pokalturneringen.
Det bornholmske mandskab måtte dog se sig besejret med 4-1, da dommmeren fløjtede for sidste gang. Undervejs lurede der dog en overraskelse, da det lykkedes NB at bringe sig på 1-0 i det 33. minut. Der skulle dog kun gå seks minutter, før gæsterne fik udlignet via et selvmål.
I anden halvleg satte de tempoet op, og med to mål inden for ni minutter, var kampen så godt som afgjort, før det sidste søm også blev slået i.