NOTITS / 14. SEP • 17:00

Indsamling slår rekord: Så meget gav Bornholm

Indsamling slår rekord: Så meget gav Bornholm
Scleroseforeningen havde 37 frivillige indsamlere her på Bornholm. Arkivfoto: Scleroseforeningen
Journalist

Da Scleroseforeningen søndag holdt landsindsamling, blev der doneret i alt syv millioner kroner.

Det er rekord, fortæller foreningen. Sidste år gav indsamlingen 6,5 millioner kroner.

På landsplan deltog flere end 5.500 frivillige indsamlere, og af dem samlede 37 ind her på Bornholm.

Da der blev talt op lokalt, lå der 42.085,50 kroner i kontanter i bøsserne. Dertil kommer 11.300 kroner online og cirka 29.685 kroner via mobilepay. Dermed lander det lokale resultat på 83.070,50 kroner.

Scleroseforeningen har ikke lokale tal fra sidste år, men indsamlingsleder Karen Kuhre er ret overbevist om, at årets resultat er bedre end sidste års.

Ifølge administrerende direktør Klaus Høm hos Scleroseforeningen afspejler landsresultatet en usædvanlig stor folkelig opbakning til sclerosesagen.



Følg debatten på facebook!





FÅ ABONNEMENT